flag-danmark-graaflag-tysklandflag-englandflag-polen
logo-tooldenmark    Kvalitet hele vejen igennem
divider-transparent    

Bukning uden mærker

Bukning uden mærker:
Krav og ønsker om et færdig bukket emne uden ridser og trykmærker er stadigt stigende. Tiden til efterbehandling af et bukket emne er ofte bekostelig. Mange plader leveres med folie, men dette er kun for at undgå ridser under håndtering af pladerne. Ved hjælp af korrekte værktøjer og løsninger kan disse mærker helt undgås eller reduceres kraftigt.

 
Bukkefolie: Bukkefolie placeres mellem bukkeværktøjet og pladen som skal bukkes. Dette er en simpel løsning med et godt resultat. Bukkefolien leveres i forskellige tykkelser og bredder afhængig af opgaven. Yderligere leveres holder til bukkefolien, som monteres på værktøj eller kantpresse.

bukkefolie
Polyamidværktøj: Polyamidværktøjer fremstilles ofte som indsatse og er derfor nemme at udskifte, såfremt man skal skifte pladetykkelse. Polyamidværktøjerne fremstilles for traditionelle buk og radiusbuk. Disse værktøjer leveres i standarddimensioner, men kan tilrettes efter ønske. I specialværktøjer indbygges ofte polyamiddele, ligeledes for at undgå ridser på pladen.

polyamidtool
Adiprene: Adipreneværktøjer anvendes på samme måde som polyamidværktøjer. Når der bukkes i adiprene, er det ofte for bukning af radier. Ved brug af adiprene undgås det, at pladen løber "foran" værktøjet. Adiprenen leveres i forskellige hårdheder afhængig af opgaven.

adiprene
"Wing Bend" værktøjer er et unikt bukkeværktøj. Værktøjet følger pladen under hele bukkeprocessen, og herved undgås trækmærker som ofte opstår ved bukning. Ligeledes løser "Wing Bend" værktøjerne et problem med bukning af korte flige samt bukning tæt på huller. Derudover dækker værktøjet flere pladetykkelser, således at man reducerer antallet af værktøjsskift. wingbend

divider-transparent